Sødt kærestefoto: Grev Nikolai deler billeder fra ferie med Benedikte
Grev Nikolai tog hul på februar måned ved at indtage Instagram med sin offentlige profil Nikolaitildanmark.
Første opslag var et billede et tilbageblik til for fem år siden, hvor han gik catwalk for Burberry.
Lørdag deler han yderligere tre billeder og en video på sin profil. De er som han skriver fra "week 5 in the Alps" (uge 5 i Alperne).
Her er han på skiferie med bl.a. kæresten Benedikte Thoustrup.
Dejligt kærestebillede
Parret er sammen på et sødt kærestebillede, hvor de ser ud til at være klar til at indtage pisterne i Alperne.
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup mødte hinanden på Herlufsholm Kostskole og bor til dagligt begge i København i hver deres lejlighed.
I sidste uge deltog grev Nikolai og Benedikte i grevens mormors bisættelse i Østrig sammen med grev Felix og grevinde Alexandra.
Hvor kæresteparret præcis ferierer fremgår ikke af opslaget.