
Hun spillede Inge i Der brænder en ild: Var nybagt mor, da hendes kendte mand døde på tragisk vis

Det lå i kortene, at Puk Schaufuss skulle gå i sine forældres fodspor som balletdanser, men hun valgte i stedet at gå skuespillervejen.
Hun var kun 19 år, da hun fik sin store filmdebut. Det var som den unge og charmerende Inge Hovmann i Morten Korch-filmen ”Der brænder en ild” fra 1962.

Her spillede hun overfor Ib Mossin og Poul Reichhardt, der havde rollerne som Martin og Henrik.

Tragisk ulykke
Nogle år senere, i 1968, kunne hun opleves i filmen ”De røde heste”.
Det var samme år, hvor Puk Schaufuss blev ramt af en stor, personlig tragedie.
Hun var i 1967 blevet gift med skuespilleren og entertaineren Preben Uglebjerg, men deres lykke blev kort.

Parret var næsten lige blevet forældre for første gang til en lille søn, da tragedien indtraf.
En forårsnat i maj 1968, hvor Preben Uglebjerg var på vej hjem til parrets bolig i Hornbæk, forulykkede hans bil på Helsingørmotorvejen ved Isterød på grund af en modkørende bil.
Preben Uglebjerg blev dræbt i ulykken. Han blev kun 37 år gammel.

Preben Uglebjerg efterlod sig sin elskede hustru, den 24-årige skuespiller Puk Schaufuss, og deres lille søn.
Den tragiske ulykke skete få dage inden, at deres søn skulle døbes. Ifølge danskefilm.dk så blev den lille dreng døbt under sin fars begravelse i Hornbæk Kirke.

Preben Uglebjerg nåede at medvirke i en række danske film og havde mange roller på revy- og teaterscenen. I 60’erne var han kendt som en stor entertainer og parodi-mester og var fast konferencier i Tivoli Varietéen.
Fandt kærligheden igen
Efter hans pludselige død stod Puk Schaufuss nu alene med et lille barn, men nogle år senere fandt hun kærligheden igen.
Fem år efter tragedien blev hun gift med lysmesteren Steen Bjarke Christensen.

Her ses parret for nogle år tilbage.

Udover en række filmroller så er Puk Schaufuss især kendt for at spille overlægefruen Ingrid Hald i tv-serien ”Hvide løgne” fra 1998-2001.

Hendes hidtil sidste rolle i film eller på tv var i serien ”Nikolaj og Julie” i 2003.

Puk Schaufuss blev født den 15. september 1943, og er i dag 81 år gammel.
