Michael Asmussen holder på hemmeligheden lidt endnu
For skuespilleren Michael Asmussen er der nok at smile af i denne tid.
Han nyder julen med sine tvillinger Arthur og Magda, som han forleden var til julekoncert med, og så er der god gang i karrieren.
– Det går godt med det hele. Det har været et godt år. Vi fik jo ”Asfalt” ud, hvor jeg spillede hovedrollen, så det har været sjovt. Nu må vi se, hvordan det går til Robert-uddelingen, sagde Michael, da vi mødte ham i Holmens Kirke til julekoncert.
Michael Asmussen med i ny serie
Her løftede han desuden lidt af sløret for en nyhed, selv om han mest af alt var meget hemmelighedsfuld.
– I det nye år kommer jeg i en TV 2-serie, som jeg som sædvanligt ikke må sige noget om, hvad er. Det er i primetime, men jeg må ikke sige mere. Det er en god rolle, sagde Michael, der dog også fik sagt, at han er korthåret og glatbarberet i den nye rolle på TV 2.