Grevinde Alexandra støtter Ønskefonden for syge børn
Grevinde Alexandra var sammen med bl.a. fodboldspilleren Peter Schmeichel, TV-værten Sisse Fisker, sangerinden Aura, designeren Jesper Høvring og auktionarius Alexa Bruun Rasmussen nogle af de kendte, der deltog i den velgørende gallamiddag torsdag aften i Odd Fellow Palæet.
Arrangøren var foreningen Make-A-Wish, som også er kendt som Ønskefonden. De arbejder for at opfylde ønsker for børn med livstruende sygdomme og give dem håb, styrke og glæde i en udfordrende hverdag.
Masser af god underholdning
Alexa Bruun Rasmussen var auktionarius for en auktion for gaver, der var doneret.
SE BILLEDERNE: 50 farvestrålende Alexandra-outfits
Bl.a. havde designer Jesper Høvring doneret en pels i grønlandsk sæl, som han havde designet. Sangerinden Aura optrådte for det store publikum, ligesom dansetruppen Pivot Dance Company også underholdt.