12. jun. 2024
Af Maria Hoang

Jim Lyngvild har været gennem mange: Her er den BEDSTE koldskål – og den koster kun 10 kr.

Jim Lyngvild.
Jim Lyngvild.
Foto: Kaspar Wenstrup
Det er en begejstret Jim Lyngvild, der afslører markedets bedste koldskål og kammerjunkere.

Selv om vejret måske ikke indikerer det, så er det sommer, og til det hører naturligvis koldskål og kammerjunkere.

Der findes mange varianter i supermarkedets køledisk, og har man svært ved at navigere rundt i koldskålsjunglen, så har Jim Lyngvild heldigvis gjort benarbejdet.

På Instagram afslører han i en video, hvad der efter hans mening, er den bedste koldskål på markedet.

– Én ting, jeg er meget, meget snobbet omkring, det er koldskål. Eller jeg er ikke snobbet omkring det, jeg er bare meget picky (kræsen, red.), fordi koldskål er Guds gave til menneskeheden, indleder han i en video på sin Instagram-profil.

Herefter præsenterer han så "den bedste koldskål, han nogensinde har smagt":

– Fra Salling! Til 10 kroner!, udbryder han begejstret om den gule flaske med den danske sommerspise i.

Jim Lyngvild fortæller, at til trods for at den er produceret i Slovakiet og indeholder gulerodssaft, så er hans begejstring stor:

– Men den smager fantastisk! Den har den helt rigtige blanding af sødme og syrlighed, og så koster den kun 10 kr.

I samme video anbefaler han også de – efter hans mening – bedste kammerjunkere, og det er de klassiske fra Karen Volf.

Slutteligt understreger modeeksperten, at han ikke er blevet betalt for at skamrose de to produkter:

– Ingen reklame, kun ægte kærlighed, slår han fast.

Du kan se Jim Lyngvilds video herunder:

Læs mere om: