4. aug. 2024
Af Helle Skram de Fries

Mascha Vangs 12-årige datter ligner en lille verdensdame ved OL i Versailles

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Mikael Rieck.
Sammen med datteren Hollie er den 45-årige influencer i Paris for at se OL dressurridning.

Som mange andre danskere var Mascha Vang vildt begejstret over den flotte sølvmedalje, der var tæt på at bliver til guld, de tre danske dressurryttere, Cathrine Laudrup-Dufour, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald, red hjem på den imponerende dressurbane ved Versailles Slottet.

Det fortæller hun på sin Instagram, hvor hun jubler over de dygtige danske ryttere.

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Mikael Rieck.

En stor oplevelse

Sammen med datteren Hollie er Mascha Vang kørt fra Kolding til Paris for at se netop dressurridning. Både mor og datter er lykkelige hesteejere og rider selv dressur.

Du kan se Hollie på hendes nye hest Rondo Royal her.

Derfor er det naturligvis en stor oplevelse for Hollie at være i Versailles sammen med sin mor, hvor de har indlogeret sig tæt på den spektakulære dressurbane ved slottet, der ligger 25 kilometer fra Paris.

Mascha Vang med datteren Hollie.
Mascha Vang med datteren Hollie.
Foto: Mikael Rieck.

En tur i Eiffeltårnet

Mor og datter får da også tid til at nyde Paris og har blandt andet været en tur i Eiffeltårnet.

På Mascha Vangs instagram deler hun et par skønne billeder af sin 12-årige datter, der ligner en lille verdensdame i et yndigt dress med shorts med striber på langs og en bredstribet top med bindebånd – og en stor, hvid hat, der giver det perfekte verdensdame-look.

Læs mere om: