Michéle Bellaiches voksne datter har fået hende på rette spor: Jeg skal lige vænne mig til det
”Go’ Morgen Danmark”-værten Michéle Bellaiche har for nylig lært en vigtig lektie, der har fået hende på rette spor og i takt med en af de vigtigste trends i tiden.
En lektie Michéle Bellaiche kan takke sin voksne datter, 21-årige Josephine Bellaiche, for, om end hun lige skal vænne sig til det.
Det skriver HER & NU.
– Jeg har været på rundrejse i Canada med min datter og min søn, og der skulle vi kun i vintage-butikker. Det var det, min datter gerne ville, og jeg er jo røget med på den. Jeg synes jo egentlig, at det er meget fedt at have noget genbrug. Det er også okay at bruge festtøj flere gange, selv om alle har set mig i det. Jeg skal bare lige vænne mig til det, lyder det fra Michéle Bellaiche til mediet.
Hvad end man taler mode eller bolig, så kan man ikke komme uden om, at genbrug er en af tidens helt store trends.
En solidarisk bølge Michéle Bellaiche nu kan takke sin datter for, at hun så småt er ved at ride med på.
Du kan læse hele artiklen her.