3. mar. 2025
Af Christinna Braun

Birthe Kjær med rørende afsløring: Gav ikonisk kjole væk i bryllupsgave

Birthe Kjær.
Birthe Kjær.
Foto: Martin Høien og DR
Birthe Kjær kom med en rørende afsløring på live tv.

Gennem tiden har der været mange mindeværdige øjeblikke i forbindelse med Dansk Melodi Grand Prix, og man kommer ikke udenom Birthe Kjærs ”Vi maler byen rød”.

Det var dog ikke kun sangen, der fik opmærksomhed, da Birthe Kjær optrådte ved sangkonkurrencen i 1989.

Den knaldrøde glimmerkjole med 80er-pufærmer, strutskørt og masser af tyl-flæser er blevet ikonisk, og den står for mange som Grand Prix-kjolen.

Da Birthe Kjær forleden besøgte Aftenshowet kom hun med en rørende afsløring om den ikoniske kjole.

Hun har den nemlig ikke selv den dag i dag.

- Den mand, som varetager Birthes Venner (fanside, red.), Martin Løkke, han er samler, og han ved mere om, hvad jeg har lavet af musik, end jeg selv gør. Jeg spørger ham, hvis der er noget, jeg ikke ved. Og da han skulle giftes, fik han den i bryllupsgave, fortalte Birthe Kjær om den røde kjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/6318154.jpg
Foto: DR
https://imgix.billedbladet.dk/2025-03-03/6318162.jpg
Foto: Bent Paulsen/DR

Mere om: