24. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Hilda Heick var bange for, at hun ville dø: Jeg kunne ikke få luft

Hilda Heick.
Hilda Heick.
Foto: Hanne Juul
Sangerinden Hilda Heick var plaget af astma, da hun var ung, og det kunne få store konsekvenser.

Hilda Heick er taknemmelig for, at hun er sund og rask og kun sjældent er syg.

Når hun husker tilbage på sin ungdom, så var det en helt anden sag.

Sangerinden mindes nemlig, at hun kæmpede meget med en kronisk sygdom, der påvirkede lungekapaciteten.

- Da jeg var ung, var jeg meget plaget af astma. Der sad jeg nogle gange i en stol og sov, for hvis jeg lå ned, så kunne jeg ikke få luft. Jeg har haft bud efter lægen et par gange om natten, hvor jeg ikke har kunnet få luft og har tænkt ”nu dør jeg”. Det kunne blive slemt, hvor jeg simpelthen ikke kunne få vejret ind. Og så bliver man jo bange, siger Hilda Heick i et interview med Ekstra Bladet.

Hun mener, at den medicin, hun fik som ung, ikke virkede nær så godt, som den medicin hun får i dag. Nu er det kun, når hun bliver forkølet, at hun mærker til sin astma.

Hun glædes dagligt over, hvor godt hun har det i en alder af 78 år.

Læs mere om: