Renée og Thomas Helmig har bryllupsdag: 20 år med kærlighed
Det er 20 år siden, at den tidligere topmodel - og i dag psykolog og forfatter - Renée Toft Simonsen og musikeren Thomas Helmig sagde ja til hinanden i Torslev Kirke i Nordjylland. Den 26. august 2000 stod det romantiske bryllup - og parret har holdt sammen i tykt og tyndt siden. Uafbrudt. Næsten ...
Det er et valg
- Altså, nu har vi været sammen i 23 år. Okay, så var der lige tre måneder, hvor vi ikke var sammen, men alligevel ku’ man godt sige, at vi har været sammen i 23 år. Det bliver jo HVERDAG, jamen det GØR det. Indimellem keder den anden dig, og indimellem keder du den anden, og indimellem kommer man op at skændes, og så er der ikke noget nyt i det – ligesom tøj. Sådan har vi det også i kærlighed, vi vil gerne have noget nyt, fordi det her gamle noget ikke er så spændende mere. Men altså, det ER et valg at sige: ”Jamen jeg går i den her sweater resten af vejen, jeg synes, den er pæn”, har Renee udtalt for nylig.
- Kærlighed er en beslutning. Ligesom når man beslutter sig til at være et ordentligt menneske. Jeg tror, du beslutter dig for, at det er HER, jeg er, vi er sammen i medgang og modgang op og ned og whatever. Det er en beslutning, og så er det ellers bare hårdt arbejde derfra, ikke? Så er der gode dage og vidunderlige dage og fantastiske aftener og alle mulige ting indimellem, fortæller Renée i et interview med Femina.
Og Renée tager det hele med. Stort tillykke til parret på bryllupsdagen.