Rørende hyldest: Michel Belli skriver sang til far
Ulven hylede for sidste gang den 8. juni sidste år, da Peter Belli – også kendt som ”Ulven Peter” – døde, 79 år gammel.
Sønnen Michel har altid delt interessen for musik med ”pappa”, som de kaldte Peter Belli, og inden Peters død nåede de også at indspille en sang sammen.
Læs mere om det i linket herunder.
Nu er Michel Belli gået skridtet videre og har skrevet en sang til far.
Det oplyser Michel Belli til SE og HØR.
Michel Belli har sammen med sit band ”Den syvende søn” indspillet fire nye sange, der udgives i foråret.
– Da jeg skulle skrive dem, kunne jeg mærke, at jeg ikke kunne skrive, før jeg havde skrevet en sang til ham. Så gjorde jeg det, og så ville jeg egentlig ikke udgive den, men det er en af dem, som så kommer til foråret, fortæller Michel Belli til SE og HØR.
– Den hedder ”Det går godt”, afslører han.
Alle fire nye sange, inklusive sangen til Peter Belli, bliver spillet den turné, ”Den syvende søn” begynder på fredag.