Derfor må Torsten Schack Pedersen undvære Louise Schack Elholm på den store dag
19 år.
Så lang tid skulle Torsten Schack Pedersen sidde i Folketinget, før han fik en ministerpost.
Den erfarne Venstre-politiker er således i dag blevet udnævnt som minister for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Det var derfor også en tydeligt glad Torsten Schack Pedersen, der her til formiddag blev præsenteret på Amalienborg Slotsplads.
Men mens flere af de andre nyudnævnte ministre havde familie og venner stående klar til at ønske tillykke, måtte Torsten Schack Pedersen undvære sin hustru, Louise Schack Elholm.
På det sociale medie X skriver hun, at hun i kraft af sin post som grønlandsordfører er i Grønland.
Hun ønsker dog sin mand stort tillykke med posten og kalder det velfortjent. Derudover skriver hun, at hun glæder sig til at fejre ham, når hun er hjemme.