Søren Brostrøm: Sådan har han det med kærligheden
Søren Brostrøm, 54 år, er single, men Sundhedsstyrelsens direktør har ikke opgivet at finde kærligheden. Det fortæller han i et interview med Lærke Kløvedal i programmet “Det sidste måltid” på Radio4.
– Jeg har ikke opgivet at finde manden i mit liv. Jeg har også haft manden i mit liv. Men han ville ikke have mig. Det blev jeg ked af, siger Søren Brostrøm i programmet.
Historien ligger mange år tilbage, og Søren Brostrøm ved ikke, hvor hans livs kærlighed er henne i dag.
Skulle han finde en ny mand, bliver det et barnløst forhold.
– Jeg bliver snart 55 år og synes, jeg er for gammel til at få børn, siger han.
– Dengang jeg sprang ud som bøsse for mange år siden, var det ikke så let at lave en regnbuefamilie. Hverken biologisk eller juridisk. Hvis jeg var 25 år og homoseksuel i dag, ville jeg nok gøre mere for at stifte familie og få børn, tilføjer han.
Læs om Søren Brostrøm i BILLED-BLADET, som kan købes fra torsdag den 7. maj.