Rebecca Brüel er gået bort: Her er Kaya Brüels rørende afskedsord til sin elskede moster
Kaya Brüel, 51, mistede onsdag sin elskede moster, sangerinde Rebecca Brüel, der er gået bort i en alder af 71 år.
Kaya Brüel har altid været tæt knyttet til sin moster, der er tvillingsøster til sangerindens mor, Sanne Brüel, der tabte kampen mod cancer i 2011.
De to har – siden Sanne Brüels død – nydt godt af at kunne dele glæder, sorger og minder. Nu er den tid forbi, og Kaya Brüel må i stedet tage en svær, sidste afsked med sin elskede moster.
I kølvandet på Rebecca Brüels død har niecen derfor delt de mest rørende afskedsord på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele.
– Min elskede moster er her ikke mere. Vi er knuste. En fantastisk stærk kvinde, hitsnedker, sanger, musiker, entertainer. Hun har efterladt et kæmpe aftryk i mange. Med sin musik, sin stemme, sin altid humoristiske sans og sit kærlige væsen, sin latter og direkte facon, lyder det fra Kaya Brüel i opslaget.
Rebecca Brüel var frem til sin død gift med Troels Trier, og parret nåede at få imponerende 43 år sammen som mand og hustru.
Det er meldt ud, at bisættelsen for Rebecca Brüel vil blive afholdt et helt særligt sted med deltagelse af den nærmeste familie og venner, hvorefter sangerindens aske vil blive spredt ud over Kerteminde Fjord.