Se billederne: Flere Matador-børn dukkede op til musical-premiere
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Torsdag aften vrimlede det med kendte danskere i Falkoner Salen i København, da der var gallapremiere på den nye og længe ventede ”Matador”.musical.
Enkelte skuespillere fra den ikoniske tv-serie var blandt gæsterne, men der var også børn af ”Matador”-stjerner på den røde løber.
En af dem var 81-årige Bente Flindt Sørensen. Hun er datter af ”Matador”-forfatteren Lise Nørgaard, som døde i januar 2023, 105 år gammel.
Bente fulgtes med sin ægtemand, Per Sørensen.
Et andet ”Matador”-barn på den røde løber var journalist, forfatter og anmelder Morten Buckhøj.
Som efternavnet antyder, så er han søn af Jørgen Buckhøj, der blev kendt for at spille Mads Skjern i ”Matador”.
Jørgen Buckhøj døde tilbage i 1994. Han blev 59 år gammel.
Her ses hans søn, 61-årige Morten Buckhøj, til ”Matador”-gallapremieren.
Også Per Pallesens datter Trine Pallesen var med til premieren på ”Matador”-musicalen.
81-årige Per Pallesen spillede rollen som tjener Boldt i tv-serien, som fik premiere tilbage i 1978 og sluttede i 1982.
Hans datter, skuespilleren Trine Pallesen, var kun ni år gammel, da hendes far landede rollen.
Her ses 54-årige Trine Pallesen med sin far, Per Pallesen, hans hustru Vivian og sønnen Sylvester.
Se interviewet med Per Pallesen og Trine Pallesen i videoen øverst i artiklen.