22. jun. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Du tror, det er løgn! Så meget koster EM-helten Morten Hjulmand

Morten Hjulmand
Morten Hjulmand
Foto: David Klein/AP/Ritzau Scanpix
Der har været kæmpe fokus på Morten Hjulmand, efter han scorede i EM-kampen mod England. Målet og hans gode form har gjort Morten til en eftertragtet fodboldspiller, men hans prisskilt skræmmer nok mange potentielle købere.

Den danske EM-fodboldhelt Morten Hjulmand har fået sit helt store landsholdsgennembrud med pragtkampen mod England forleden.

På banen i Frankfurt tordnede Morten bolden i kassen bag en sagesløs Jordan Pickford i det engelske mål, og dermed sørgede 24-årige Hjulmand for, at Danmark for alvor har kurs mod ottendedelsfinalen.

Efter 1-1 kampen mod England er der stigende interesse for Morten Hjulmand, der til daglig tjener sin hyre i den portugisiske klub Sporting Lissabon.

Morten Hjulmand er en dyr herre

Storklubber fra den engelske Premier League vil meget gerne have fingrene i den danske komet, men måske skræmmer prisen på 600 mio. kr. en smule.

For det er faktisk prisen på Danmarks hotteste landsholdsprofil lige nu.

Morten Hjulmand fik en såkaldt frikøbsklausul, da han sidste år skiftede fra den italienske klub Lecce til Sporting Lissabon.

Ifølge mediet Bold.dk er prisen på Hjulmand slet ikke til forhandling, så der skal altså lægges præcis 600 mio. kr. i regnskabsafdelingen hos Sporting Lissabon, hvis en klub som for eksempel mægtige Manchester United vil købe danskeren fri af hans femårige aftale med Portugals mesterklub.

Læs mere om: