Efter mareridt: Nu har Mathias Gidsel endelig ro i maven
Danmarks store håndboldhelt Mathias Gidsel, 23, kom rigtig galt af sted under EM i januar i år.
Han blev ramt af en mareridtsskade for enhver sportsudøver, da det bagerste korsbånd i knæet blev beskadiget.
Mathias Gidsel overraskede alle
Dermed ventede en pause på seks måneder, men Gidsel blev mirakuløst klar tidligere, og i dag var han på banen, da hans danske klub GOG fra Fyn spillede finale mod Aalborg om det danske mesterskab.
Gidsel og GOG vandt noget overraskende DM-guld efter sejr på 27-26 på udebane, og Mathias var en af de toneangivende spillere på banen med flere vigtige scoringer.
Ro i maven
– Det var en perfekt afslutning på en perfekt tid for mig i GOG. Både som menneske og håndboldspiller, lyder det ifølge Ekstra Bladet fra Gidsel, der fortsætter.
– Jeg kan tage til Berlin med ro i maven, for nu vandt vi det skide DM for første gang i 15 år, siger en glad Mathias Gidsel, der efter sommerferien tørner ud for den tyske klub Füchse Berlin.