23. jun. 2024
Af Ulrik Ulriksen

EM-helt med overraskende afsløring: Det ville Dolberg lave, hvis han ikke var fodboldspiller

Kasper Dolberg
Kasper Dolberg
Foto: Liselotte Sabroe Ritzau/Scanpix
Han er professionel fodboldspiller fra allerøverste hylde, men nu afslører Kasper Dolberg, at han faktisk godt kunne se sig selv lave noget helt andet.

Kasper Dolberg er en iskold angribertype, der sparker knastørt til en læderkugle, og det lever han godt af.

Dolberg nyder i disse dage at være en del af EM-herrelandsholdet, og så bomber han ellers resten af sæsonen mål ind for den belgiske topklub Anderlecht.

Kasper og hans kæreste Lærke er forældre til tvillinger, og de nyder deres liv i Bruxelles i Belgien.

Men selv om livet som professionel fodboldspiller er godt, så kunne Kasper faktisk godt se sig selv lave noget helt andet, hvis nu det ikke var blevet til en karriere i topsport.

Kasper Dolberg er en handyman

– Jeg tror, jeg ville være håndværker. Det er ikke, fordi jeg er i gang med at renovere min egen lejlighed, men jeg gad godt kunne sådan noget, og jeg tror, jeg ville være god til det, siger Dolberg til B.T.

Han fortæller desuden, at hans farfar var murer, og at hans far har bygget et hus til Kasper og hans familie – så det håndværksmæssige med at bygge ligger til familien Dolberg.

Læs mere om: