10. dec. 2024
Af Pelle Rigtrup

Frygtede det værste: Sarah Iversen blev kontaktet i nat

Sarah Iversen.
Sarah Iversen.
Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix
Håndboldlandsholdets Sarah Iversen måtte grædende forlade banen i kampen mod Slovenien. Om natten blev hun kontaktet af en, der kender hende særdeles godt.

Danmark hentede i aftes en vigtig sejr mod Slovenien ved EM, men efterfølgende var det ikke sejren, som fyldte mest.

Med otte minutter tilbage af kampen pådrog stregspilleren Sarah Iversen sig en frygtelig knæskade, der betød, at hun måtte bæres fra banen.

Sarah Iversen bliver båret fra banen.
Sarah Iversen bliver båret fra banen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter kampen var de danske spillere tydeligt påvirket af episoden, men det var ikke kun i den danske lejr, man fulgte med.

Den norske landsholdsspiller Ingvild Bakkerup, der spiller sammen med Sarah Iversen i Ikast Håndbold, så hændelsen i fjernsynet og tog derefter kontakt til stregspilleren.

- Jeg skrev med hende i nat og snakkede med hende tidligere i dag. Hun skal scannes, så det er svært at sige noget om skadens omfang endnu, men vi krydser fingre for det bedste, siger hun til det norske medie Dagbladet.

- Det påvirker en, når ens venner bliver skadet. Man ønsker ikke, at nogen skal havne i den situation. Man frygter det værste, når det er knæet, for man ved, hvor lang tid det kan tage at komme sig over.

Jesper Jensen kunne her til middag endnu ikke sige noget om, hvor slemt det står til med den dygtige stregspiller.

Læs mere om: