Her er håndboldherrernes hemmelige stjerne: Anja er kommet på overarbejde i Paris
Træner Nikolaj Jacobsens herrehåndboldlandshold har vundet de to første kampe i OL-turneringen, men nu er holdet rendt ind i problemer i form af et par skader hos spillere som Simon Hald og Magnus Saugstrup.
Simon Hald mærkede i begyndelsen af kampen mod Egypten mandag eftermiddag et riv i baglåret, og så kom fysioterapeut Anja Greve i aktion på sidelinjen.
Anja Greve på hårdt arbejde
I det hele taget har Anja Greve haft travlt de seneste dage i OL-landsbyen, hvor hun er kommet på overarbejde for at holde de danske håndboldhelte fit for fight.
Anja Greve er rutineret i rollen som vigtig profil på holdet bag de danske superstjerner anført af Mikkel Hansen, Mathias Gidsel og Niklas Landin.
Forhåbentlig får Anja Greve alle spillerne klar til kamp onsdag, hvor det går løs i OL-hallen med ny vigtig kamp – denne gang mod Argentina.