17. dec. 2021
Af Majken Munk

Husker du de jernhårde ladies? Sådan ser Anette Hoffmann ud nu

Anette Hoffmann
Anette Hoffmann
Foto: Jens Dresling/ Ritzau Scanpix
Fløjspiller Anette Hoffmann var en af de helt store profiler på håndboldlandsholdet, der i 1990’erne blev kaldt for de jernhårde ladies.

For tiden drøner de danske håndboldkvinder fremad ved VM i Spanien, hvor de fredag spiller semifinale.

Nu hedder de store stjerne Anne Mette Hansen, Sandra Toft og Mie Højlund, men for 25 år siden var profilerne helt andre navne.

Da fik kvindelandsholdet i håndbold tilnavnet de jernhårde ladies, som fløjspiller Anette Hoffmann var en del af.

Stort med OL-guld

Anette Hoffmann spillede på det danske landshold i håndbold i 1990’erne, hvor Danmark var suveræne.

Nogle af de helt store højdepunkter for den dygtige fløjspiller var naturligvis, da de jernhårde ladies deltog i De Olympiske Lege i Atlanta.

Sammen med sine holdkammerater, der bestod af store navne som Janne Kolling, Anja Andersen og Camilla Andersen spillede de sig til en guldmedalje.

Fire år efter i Sydney blev det til endnu en guldmedalje for Anette Hoffmann, der også kan vise EM- og VM-medaljer frem fra sin tid på landsholdet.

Rundede 50 år

Anette Hoffmann stoppede sin professionelle karriere i 2002.

I år kunne hun fejre 50-års fødselsdag omgivet af manden Henrik Møberg og deres tre teenagedøtre.

Manden Henrik havde hun også med, da hun i oktober deltog i Dansk Idrætsforenings fejring af dets 125-års jubilæum.

https://imgix.billedbladet.dk/difs_125-aars_jubilaeumpressefotograf_mikael_rieck_24_anettehoffmann_0.jpg
Anette Hoffmann med sin mand Henrik Møberg til fejringen af DIF's 125-års jubilæum i oktober 2021.
Foto: Mikael Rieck

Til dagligt arbejder Anette Hoffman med led-lys, som blandt andet bruges i sportshaller.

Læs mere om: