Karrieren tog fart, og livet ændrede sig for Simon Pytlick: Nu kommer han med særlig bøn til sin familie
Det er nok ikke gået manges næse forbi, at Simon Pytlick er nyeste skud på stjernestammen af unge, danske håndboldspillere, der for alvor har bevist sit talent og kickstartet karrieren.
Men karriere og stor succes kommer ofte med en pris, og det unge sportstalent har fra første parket set bagsiden af medaljen, da hans gode kammerat og kollega, Mathias Gidsel, to år tidligere fik sit store internationale gennembrud med raketfart.
Måske af den årsag har Simon Pytlick – allerede nu – lavet en klar aftale med sin familie. Det skriver B.T. i en artikel, som du kan læse her.
– Jeg har ikke gået og følt, at jeg var på vej ned, men jeg har lavet en klar aftale med min familie, venner og folk i GOG, at hvis de synes, jeg begynder at ændre mig personligt eller på banen, så skal de sige til. Så vil jeg gerne imødekomme det i tide. Det er ikke altid, man selv lægger mærke til det, fortæller Simon Pytlick til B.T.
Simon Pytlick er søn af håndboldikonerne Jan Pytlick og Berit Bogetoft Pytlick, og ligesom adskillige håndboldstjerner før ham, har han slået sine ungdomsfolder på den sydfynske skole Oure, hvor han først gik på efterskole og sidenhen tog sin gymnasiale uddannelse.
Den 22-årige spiller på herrelandsholdet udmærkede sig ved dette års verdensmesterskaberne og spiller i øjeblikket sin sidste sæson for sin sydfynske klub, GOG.
Tidligere på måneden kom det nemlig frem, at den unge spiller er blevet købt fri af sin kontrakt med hjerteklubben GOG for et større millionbeløb, og fra sommeren 2023 begynder han derfor sin internationale karriere i den tyske gigantklub SG Flensburg-Handewitt.
Du kan se læse hele artiklen her.