8. jul. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Krænket på det skammeligste: Christian Eriksen og Kasper Schmeichel får stor erstatning

Christian Eriksen og Kasper Schmeichel
Christian Eriksen og Kasper Schmeichel
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Scanpix
Fodboldstjernerne Kasper Schmeichel og Christian Eriksen kan se frem til, at der ryger der lidt ekstra ind på kontoen i den kommende tid. Det sker efter en sag om krænkelse af rettigheder.

Det er gået helt galt for bookmakeren Bet365, som nu skal betale knap fem millioner kroner i erstatning til en række danske sportsstjerner.

Præcis 4,7 millioner kroner skal betales i erstatning i en sag om markedsføring og ulovlig brug af imagerettigheder.

Dette har landsretten stadfæstet mandag – i Sø- og Handelsretten blev spilvirksomheden ifølge Ekstra Bladet dømt for at have krænket 23 danske sportsstjerners imagerettigheder.

Christian Eriksen og Kasper Schmeichels navne er blevet misbrugt

Det er sket i forbindelse med, at Bet365 har misbrugt atleternes navne og ansigter i opslag på sociale medier.

Den største erstatning tilfalder fodboldstjernen Christian Eriksen, der skal have en erstatning på 1,45 millioner kroner.

EM-fodboldholdets målmand Kasper Schmeichel tildeles en erstatning på en halv million kroner.

Læs mere om: