3. feb. 2025
Af Majken Munk

Lykkeligt nyt efter VM-guld: Kevin Møller er blevet far

Kevin Møller
Kevin Møller
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Målvogter Kevin Møller missede de afgørende kampe ved VM for at være der for sin højgravide hustru. Nu er der godt nyt.

Noget af det der har fyldt under Danmarks VM-turnering, har faktisk intet med håndbold at gøre.

Der har nemlig været stor interesse for målvogter Kevin Møllers familieforøgelse.

Og nu er det godt nyt, skriver Flensborg Avis.

Avisen afslører, at Kevin Møller og kæresten Louise har fået en dreng fredag aften.

Parret har i forvejen datteren Ingrid på tre år.

De gode nyheder kommer ud dagen efter, at de danske håndboldherrer skrev historie og blev verdensmestre for fjerde gang i træk.

Undervejs i turneringen var der lagt planer for, at Kevin Møller undervejs havde mulighed for at nå hjem til sit barns fødsel.

Derfor rejste han heller ikke med landsholdet til Oslo, hvor der blev spillet kvartfinale, semifinale og finale.

Han var dog på en måde med, da holdkammeraterne havde taget hans trøje med på podiet.

Mere om: