3. jul. 2024
Af Pelle Rigtrup

Mikkel Hansen får opfyldt sin sidste store drøm

Mikkel Hansen.
Mikkel Hansen.
Foto: Mikael Rieck
Mikkel Hansen skal for femte gang repræsentere håndboldherrerne ved OL.

Danmarks muligvis største håndboldspiller gennem tiderne takker denne sommer af.

I begyndelsen af juni spillede han sin sidste klubkamp, men han er endnu ikke helt færdig på landsholdet.

I dag er det således blevet bekræftet, at Mikkel Hansen er med i den endelige trup til OL i Paris.

36-årige Mikkel Hansen får dermed opfyldt sin sidste drøm om at repræsentere landsholdet en sidste gang ved en stor turnering.

Det er femte gang, at den skudstærke bagspiller skal tørne ud for Danmark ved OL - og både han og resten af nationen håber, at det vil gå som i 2016, hvor holdet vandt guld i Brasilien.

Danmarks håndboldherrer åbner OL den 27. juli med et brag af en kamp mod de franske værter. Netop Frankrig har været modstanderen i finalen ved de seneste to OL. I 2016 vandt Danmark som nævnt, men i 2021 blev det til fransk triumf.

Læs mere om: