Læs også
Casper U. Mortensen deler sødt opslag fra sønnen til Stine Bjerre: Far og jeg vil savne dig
24. juli rejste tv-vært Stine Bjerre Mortensen til den franske hovedstad Paris for at dække OL for TV 2.
Siden da har hun været væk fra sin mand Casper U. Mortensen og ikke mindst parrets søn Carlo på 1,5 år - men inden længe ses de igen.
For OL lakker mod enden - og der er ingen tvivl om, at håndboldspiller Casper U. Mortensen ser frem til at få hustruen hjem.
I en story på Instagram har han tagget hende og skrevet; "4 dage, så er du tilbage i Hamborg" efterfulgt af en række kærlige emojis.
Parret bor til dagligt i den tyske by, hvor Casper U. Mortensen spiller for HSV Hamburg.
De har været sammen siden 2010, hvorefter de i 2017 blev gift for første gang. I starten af juli i år sagde de så igen ja til hinanden.