10. jul. 2017
Af Casper Nielsen

TILLYKKE: Anne Herdorf fylder 50 år og fejres af familien

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/sd-56659.jpg
foto: AOP
”Det var en lille melodi”-sangerinden fejrer sin runde fødselsdag med en fridag fra årets Rottefælde revy og hygger sig med kæresten og børnene.

Anne Cathrine Herdorf sang sig ind i danskernes hjerter, da hun i 1987 vandt det danske Melodi Grand Prix med sin og Helge Engelbrechts ”En lille melodi”.

Den sang har nu 30 år på bagen, mens Anne Herdorf i dag – mandag den 10. juli – runder 50 år.

I år er hun på holdet i ”Rottefælden”, hvor hun bl.a. deltager med sin eksmand, musikeren Jens Krøyer, som hun har sine to piger, Sofie og Julie, med.

Fejring på Fyn

Efter forestillingen søndag aften, inviterede hun sit revyhold på natmad, og selve fødselsdagen kan hun så fejre i solskin sammen med sin kæreste, jazzmusikeren Peter Hansen, og deres sammenbragte børn.

- Jeg skal være sammen med børn og kæreste her i det Sydfynske. Lækker mad og ro på, fortæller Anne Herdorf til BILLED-BLADET om dagens fejring.

Først når alt revyarbejde er omme, planlægger hun en større fest.

Vandt Årets Dirch

I 2015 vandt Anne Herdorf ”Årets Dirch” for sit revyarbejde.

Som uddannet sygeplejerske arbejder hun imidlertid også ofte mellem revy- og solistarbejde på Mændenes hjem i København.

BILLED-BLADET ønsker hende stort tillykke med dagen.

Læs mere om: