29. okt. 2016
Af Lone Vandborg
TILLYKKE: Helle Hertz fylder 73 år
Helle Hertz
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespillerinden Helle Hertz fylder 73 år.
Skuespillerinden Helle Hertz fylder 73 år lørdag den 29. oktober.
Hun var oprindelig fotomodel og blev opdaget af teaterdirektøren Stig Lommer, der var kæreste med hendes storesøster Lone Hertz.
Helle Hertz var Lommerpige fra 1960-1964 på ABC-teatret.
Mor til tre skuespillere
Som teaterkunstner debuterede hun i 1963 i "Indiskret" sammen med Buster Larsen, men inden da havde hun haft mindre roller i film som "Poeten og Lillemor og Lotte".
Derefter blev det til større roller i både film og teaterstykker.
Helle Hertz er mor til Anders Peter Bro, Nicolas Bro og Laura Bro, som alle er gået i mor og fars fodspor. Børnene har hun med sin tidligere mand, skuespilleren Christoffer Bro.
LÆS MERE: Helle Hertz stopper efter 50 år på scenen