Tobias Hamann og Patricia Thyberg deler lykkeligt nyt: Har købt flot villa nordpå – som denne kendis har ejet før dem
Kendisparret Tobias Hamann-Pedersen og Patricia Thyberg har længe givet udtryk for, at de ønskede at sætte deres underskrift på et fælles skøde og sammen rykke lidt væk fra storbyens pulserende liv.
Nu er parret store drøm endelig blevet til virkelighed.
Det afslører Tobias Hamann og Patricia Thyberg i et fælles opslag på Instagram.
Det er dog ikke en hvilken som helst ejendom, som parret har erhvervet sig. Af opslaget fremgår det nemlig, at der er tale om en ganske særlig kendisvilla i kystbyen Rungsted.
Parret skriver, at det har været vigtigt for dem at finde et sted, der rummer en særlig historie, og med huskøbet må det siges at være lykkedes.
Tobias Hamann og Patricia Thyberg skriver desuden, at huset, som de har købt, er prisvindende for sin smukke arkitektur, der er tegnet af Louisiana-arkitekterne Bo og Wohlert, ligesom den kendte arkitekt Henning Larsen tidligere har boet i huset.
Tobias Hamann-Pedersen blev kendt i DR-programmet ”Den store bagedyst” og hans kæreste Patricia Thyberg i TV 2-programmet "Korpset".
Parret kan desuden fortælle, at de er gået i krig med flyttekasserne.
Tobias Hamann og Patricia Thyberg forlader nemlig allerede Bryggen dette forår, for i stedet at rykke ind i drømmehuset i Rungsted, hvor de sammen skal skabe rammerne for det helt perfekte liv for dem.