Birgitte Hjort Sørensen om sin nye tjans: Det fylder ret meget for mig
Vi kender bedst Birgitte Hjort Sørensen som skuespiller, men nu har hun påtaget sig en tjans, der er meget anderledes.
Hun er blevet radiovært.
– Jeg har overtaget værtskabet på podcasten ”Verdens bedste film” på DR, og det fylder meget for mig lige nu. Jeg har en ny gæst fra filmbranchen inde hver uge, og så ser vi en film sammen, som gæsten har valgt. Og så taler vi om den. Det er virkelig interessant, for det er så forskelligt, hvad folk vælger, siger Birgitte Hjort Sørensen, der beholder værtskabet indtil sommerferien.
Birgitte Hjort Sørensens egen yndlingsfilm
Hun synes, det er et dejligt arbejde at have ved siden af skuespillet.
– Det er et meget anderledes job, for det er bare samtaler. Men samtidig bliver jeg også på kort tid udsat for utrolig mange måder at anskue filmkunsten på. Det er som et ekstra masterclass.
Hun har også talt om den film, hun opfatter som verdens bedste:
– Jeg har selv været gæst, da Nicolaj Kopernikus var vært i sidste sæson, og jeg valgte "Strictly Ballroom", som er min yndlingsfilm.
En fed udfordring
Birgitte Hjort Sørensen er lige nu også aktuel i serien "Dark Horse", der kan ses på TV 2 Play og TV 2 Echo.
Det er også et projekt, hun har været glad for at medvirke i.
– Det er fantastisk! Folk har taget godt imod den, og jeg synes selv, det er en super god historie med en spændende dynamik imellem mor og datter, som vi ikke har set beskrevet så ofte. Og det er en fed udfordring for mig, siger hun.
Man har også netop kunnet opleve hende i TV 2-serien "Oxen".
Hun ved endnu ikke, om hun skal medvirke i en eventuel anden sæson.
Ved ikke, om der kommer mere "Oxen"