10. feb. 2025
Af Majken Munk

Anders Agger kan godt selv se det i Indefra-program: I det øjeblik var jeg bange

Anders Agger
Anders Agger
Foto: Søren Jul Lamberth
Efter Anders Agger selv har set afsnittene af ”Indefra med Anders Agger” fra Sikringen, var der et øjeblik, hvor han var usikker.

Anders Agger besøger i sine nye afsnit af DR-programmet ”Indefra med Anders Agger” Sikringen i Slagelse.

Sikringen er en landsdækkende afdeling for de mest behandlings og plejekrævende psykisk syge. Alle patienter er blevet indlagt der på baggrund af en dom eller et farlighedsdekret fra Justitsministeriet.

Tv-værten møder en række af patienter på det psykiatriske hospital. Her står et møde ud, for da kunne Anders Agger mærke usikkerheden brede sig. Det skriver DR.

Anders Agger har fået lov til at besøge Sikringen over en periode på tre måneder, og her skal han følge udviklingen hos en række af patienterne.

På trods af de mange ansatte og to sikkerhedsvagter, som følger Anders Agger og fotografen nonstop, var der øjeblikke, hvor tv-værten blev usikker.

Han forklarer også, at netop besøget på Sikringen er noget af det, der har sat sig dybest i ham.

I første afsnit møder han Ahmad, der skal følges af seks ansatte til rummet, hvor han kan tale med Anders Agger.

Efter tv-værten selv har set afsnittet, er det tydeligt for ham, at det netop er i det første møde med Ahmad, at han bliver usikker.

Anders Agger henvender sig til Ahmad og spørger, om han er okay med at være med. Det svarer Ahmad på, men vender hurtigt spørgsmålet om til tv-værten.

- Jeg oplevede det som om, han havde overhånden, og godt vidste, at jeg var usikker. Eller var bange, eller hvad jeg nu var. Jeg kan også selv se det på mit kropssprog, fortæller Anders Agger i et interview med DR.

Anders Agger i sit møde med patienten på Sikringen Ahmad
Anders Agger i sit møde med patienten på Sikringen Ahmad
Foto: Jesper Bonde Dannemand/ DR

I skrivende stund er der 30 patienter på Sikringen, som siden programmerne er blevet udvidet til at kunne have 40 patienter. De 30 patienter kræver op mod 140 medarbejdere.

Mere om: