1. jul. 2020
Af Karina Didriksen

Bagedyst-vinder fejret: Emils store dag

Emil Obel fra "Den store bagedyst 2018".
Emil Obel fra "Den store bagedyst 2018".
Foto: Thomas Laursen
Emil Obel, som vandt ”Den store bagedyst” i 2018, er både blevet student og har udgivet sin første kagebog.

Det var en stor dag for 19-årige Emil Obel, da han tirsdag kunne byde gæsterne velkommen til sin bogreception i JP/Politikens Hus i København.

I 2018 vandt han ”Den store bagedyst” på DR1, og nu har han udgivet sin første bagebog ”Festlige og fantasifulde kageborde”.

- Jeg ville godt lave en lidt anderledes bog, end hvad man normalt ser, så der er masser af farver og liv i den, fortalte Emil Obel.

Festlige kagetemaer

Emil Obel er også nyudklækket student fra Aurehøj Gymnasium, så der var meget at fejre, og han havde naturligvis huen på til sin reception.

- Det her er kulminationen på det hele, både gymnasiet og min bog, lød det med et smil fra det unge bagetalent.

Bogen ”Festlige og fantasifulde kageborde” indeholder opskrifter på 40 kager fordelt over otte forskellige festtemaer, blandt andet jul, påske og Halloween.

https://imgix.billedbladet.dk/emil_obel_bogreception_tsl_20200630_0170.jpg
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: