12. apr. 2025
Af Marie Krakau

Disse kendte skal køre med i "prinsesse-bussen" til prinsesse Isabellas 18-års fest

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Steen Evald
DR har løftet sløret for, hvilke værter og eksperter, der skal køre med i "prinsesse-bussen", når de sender live fra prinsesse Isabellas 18-års fejring på tirsdag.

Tirsdag d. 15. april kulminerer fejringen af prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag, når Det kongelige Teater danner rammer for en festforestilling i anledning af den store dag.

Her vil skuespiller Julie Rudbæk agere konferencier og styre slagets gang, når både publikum og alle dem, der ser med hjemme i tv-stuerne, skal se alt fra dans, teater, opera og stand-up folde sig ud på Gamle Scenes skrå brædder.

DR sender festforestillingen direkte, og både før og efter forestillingen sender de ligeledes op- og nedtakt fra prinsesse Isabellas fest.

En del af optakten er, hvad DR selv kalder "prinsesse-bussen", en bus, der skal samle flere af de unge op, der har vundet lodtrækningen om, at få pladser til festforestillingen.

Det er værterne Ulla Essendrop, Liva Manghezi og Kåre Quist der sammen med kongehuskorrespondent Cecilie Nielsen, kulturkorrespondent Sandra Brovall, historiker Emma Paaske og designer Jesper Høvring vil være at finde bussen, der omdannes til regulært studie, når de mange unge gæster er blevet hentet. Det skriver DR.

Samme hold vil aftenen igennem kommentere på festlighederne.

Mere om: