Er der en ny omgang Operarejsen på vej? Nu giver Allan, Frederik og Rasmus deres bud
I ”Operarejsen II” har Frederik Cilius og Rasmus Bruun hjulpet komponist Allan Gravgaard Madsen med inspiration til sin nye opera.
Da serien nåede sit syvende og sidste afsnit, mødtes trioen igen for at se, hvor langt Allan Gravgaard Madsen var nået.
Men pludselig dukker én fra Operaen i København op, fordi hun synes, operaen skal have en tredje akt.
Når BILLED-BLADET spørger trioen til, om de gerne vil optage mere af tv-programmet ”Operarejsen”, pointerer de, at det er afhængigt af, hvad DR ønsker.
- Skriv til Danmarks Radio og spørg, starter Frederik Cilius, før Rasmus Bruun uddyber, hvorfor de afventer kanalen:
- Måske har det noget med seertal at gøre. DR skal lige se på, om det er en succes, eller om det er public service nok. Jeg tror, det er sådan noget, man lige kigger på. Men står det til os, så er vi klar.
- Det er en meget overlagt presbold, fortæller Frederik Cilius.
Allan Gravgaard Madsen, Frederik Cilius og Rasmus Bruun står altså til rådighed, hvis DR ønsker, at der skal laves en ”Operarejsen III”.