Frank fra Gift ved første blik lufter mistanke: Produktionen vil gerne vise konflikt
Indtil videre synes Frank, at produktionen bag ”Gift ved første blik” har fremstillet ham og Anette, som de er i virkeligheden på trods af, at virkelig mange timers oplevelser skal koges ned til omkring 10 minutter per program.
Men i sjette afsnit holder det ikke længere stik, fortæller Frank til BILLED-BLADET.
For det første ser man ikke, hvorfor han bliver så rørt ved den fælles parterapi.
Det kan du læse mere om her:
Dernæst ser man Frank komme med en kommentar på Anettes udseende, der rammer Anette.
Frank: Anette var bare gået på toilettet
Men Frank tror, at produktionen har prøvet at gøre konflikten større, end den var.
– Jeg kan jo godt have en mistanke om, at produktionen gerne vil lave tv med konflikt og forsoning. For efterfølgende vises det med, at Anette og jeg ikke er nede og se solnedgangen sammen. Og det er simpelthen bare fordi, hun lige var gået på toilettet, så jeg ville ikke gå med de andre uden hende, forklarer han.
– Og senere ser man mig sidde med Rolf og Nina på de sene aftentimer, imens Anette er gået i seng. Men hun skulle tidligt i seng, fordi hun havde en arbejdsopgave tidligt morgenen efter. Det kom til at fremstå som om, at den var helt gal med os den dag. Og det var altså ikke tilfældet. Vi har nogle issues, men dem har vi taget, imens der ikke var kamera på, forklarer han og tilføjer, at Anette fik aflyst sine arbejdsaftaler, så hun alligevel godt kunne deltage på andendagen.
Frank: Jeg er enormt ærgerlig
Han tror også, at der er en meget bevidst grund til, at man efterfølgende ser meget til, at han og Lone laver akroyoga sammen, da Rolf sætter gruppen i gang – uden at man ser noget til Anette.
– Jeg ved selvfølgelig, at produktionen laver tv, der er underholdning. Det er heller ikke helt tilfældigt, de viser Lone og mig lave akroyoga. Hvis man vil lave en twist om, at "nu er den altså gal med Frank og Anette", er det oplagt at vise, at den allerede er gal ved parterapien, og så går Anette alene i seng, og dagen efter sidder jeg og ler med Lone. Der er nogen, der har tænkt tanker … det er mit bud, siger Frank og tilføjer:
– Jeg er enormt ærgerlig over, hvordan det her afsnit er klippet.
Hårfarvespørgsmålet
Helt første gang, at noget er klippet med en hensigt om drama, er det dog ifølge Frank ikke.
For han har tidligere talt om Anettes hårfarve, og heller ikke her blev det klippet i hans favør, fortæller han.
– Videojournalisten interviewer os morgen og aften om vores oplevelser, og i tredje afsnit kommer vi ind på det med hårfarven – og den journalist er jo produktionens forlængede arm. Jeg er ikke i tvivl om, at de ved, vi alle under castingprocessen har skrevet en masse om vores præferencer, og hvordan, vi ser os selv. Og der har jeg – og måske også Anette – sendt nogle andre typer end det, vi er. Så da han spørger om alle de gode ting, jeg ser ved Anette, spørger han også, hvad jeg tænker om, at Anette ikke er lyshåret, som kvinderne på de billeder, jeg havde sendt ind, var. Og som min ekshustru og andre tidligere kærester var. Og der siger jeg, det man ser: At jeg har det godt med Anette – også selv om hun ikke er lyshåret. Og der har man lagt i munden på mig, at jeg har det bedst sammen med lyshåret kvinder. Men hårfarve er ved Gud ingen dealbreaker for mig. Min ekshustru, tidligere kærester og kvinder, jeg har sendt billeder ind af, er bare lyshåret, forklarer han.