Gift ved første blik: Disse par tror I på, og dette par tror I overhovedet ikke på
Efter torsdagens afsnit af "Gift ved første blik" er vi halvvejs igennem sæsonen.
Bryllupsrejserne er overstået, og parrene skal ved hjemkomsten flytte sammen.
Her plejer man at have en idé om, hvorvidt forholdene holder eller ej.
BILLED-BLADETs læsere har stemt på de par, I tror allermest på.
Se resultatet herunder:
Mark og Line – 27 %
Mark og Line ligger lunt i svinget.
De griner sammen, kysser og holder i hånd.
Indtil videre er der intet, der tyder på, at de ikke skulle blive sammen efter de fem uger, og det er det par, 27 procent af jer tror mest på.
Jeanette og Michael – 20 %
En femtedel af jer tror mest på Jeanette og Michael.
De er begge ambitiøse og virker til at have de samme visioner i livet.
De har hidtil ikke haft de store udfordringer, men alligevel er de kun parret, I tror tredjemest på.
De ligger altså midt i feltet, hvad angår tiltro til forholdet.
Pernille og Martin – 6 %
Der er ikke meget tiltro til Pernille og Martins ægteskab, der ellers lovede så godt ved selve vielsen.
På bryllupsrejsen syntes Pernille ikke, at Martin lyttede nok, og teaseren for næste afsnit, afslørede, at Pernille aldrig kommer til at flytte sammen med en mand igen, og at Martin kan blive så vred, at han banker i bordet.
Seks procent af jer tror mest på Pernille og Martin.
Sara og Nicklas – 1 %
Det ser ud til at være kørt helt af sporet på bryllupsrejsen for Sara og Nicklas, og herefter er der kun en procent af jer, der tror, de har de bedste chancer af alle fem par.
De fastholder dog, at de ikke giver op, og på torsdag flytter de sammen.
Alt kan nå at ske.
Sara og Rasmus – 46 %
Sæsonens højdespringere i denne sæson indtil videre er Sara og Rasmus.
Næsten halvdelen af jer spår dem til at være det par med de bedste chancer.
De hygger sig i hinandens selskab og er indtil videre ikke stødt ind i udfordringer.
Hvem ved, måske er de det første par i mange sæsoner, der rent faktisk klarer den.
Bemærk at resultatet er et øjebliksbillede, da det kan ændrer sig, hvis flere efter denne artikel går ind og stemmer.