Jørgen de Mylius tog mod til sig: Så brød han reglerne!

Danmarks Radio fylder 100 år til april, og i den anledning har Stéphanie Surrugue og Jørgen de Mylius sat sig ned sammen med Solaf Masoud, der er vært på "Ultra Nyt", for at se tilbage på noget af alt det, DR har givet danskerne de seneste 100 år i programmet ”100 år der gik”.

Jørgen de Mylius, 79, har været vært på et hav af programmer på både radio og tv og kan i dén grad fortælle historier fra de mange år i Danmarks Radio.

Forleden var han inviteret i "Aftenshowet", hvor han fortalte om sine unge dage, hvor han gik imod Danmarks Radios retningslinjer.

Forbudt musik

Han fortæller, at med Danmarks Radios tilbliven i 1925 kom også bevidstheden om public service - hvor en lille gruppe mennesker skulle stå for opdragelsen af Danmarks Radio.

Der sad for eksempel fire mennesker i det, der blev kaldt et "pladekonsilium", som bestemte, hvilke plader indsendt af pladeselskaberne, der skulle købes, og hvilke, der skulle sendes retur.

De plader, der blev købt, kom i diskoteket, og de måtte spilles af værterne.

Jørgen havde allerede en singleplade af The Beatles, han kunne spille.

"Det hele lyder ens"

En dag kom han efter et møde afholdt af det her pladekonsilium forbi vognen med plader.

- Og på den ene halvdel af pladerne står der ”købt”, og på den anden halvdel stod der ”retur” – og dem måtte man så ikke spille. Og blandt dem var det første album fra The Beatles – "Please please me"! Jeg tog mod til mig. Jeg gik ind til dem, og en lidt ældre kollega, Vagn Borggaard (programsekretær i DR's Underholdningsafdeling, red.), siger ”Den er rigtig nok. Vi har gjort dig en stor tjeneste, for vi kan jo normalt godt bedømme inden for de første fem sekunder af hver, om det er godt for den danske befolkning, men du har jo dine udsendelser med Rock & Roll, og ved du hvad, Jørgen, vi kan sige, at alle de her skæringer lyder fuldstændigt ens!"

Han mente, at Jørgen derfor bare kunne blive ved med at spille sin ene singleplade.

- Jeg tænkte: ”Det er løgn, det siger han bare ikke”. Jeg blev snotforvirret. Og for første gang blev jeg sådan lidt provoagtig. Og så gik jeg selv ud og købte den – for jeg tjente jo 50 kroner en gang imellem i Danmarks Radio – og så spillede jeg sangene, selvom jeg ikke måtte!