Laura Christensen spiller Sille i Huset: Her er hendes kendte mand
39-årige Laura Christensen har en karriere, der rækker årtier tilbage.
Hun begyndte allerede som ganske ung, og de fleste husker hende nok fra Lars von Triers ”Riget”.
For tiden er hun aktuel i DR’s dramaserie ”Huset”.
Hun spiller fængselsbetjenten Sille, der ikke er bange for at bruge hårde metoder.
Faktisk er hun kommet på dybt vand, da en indsat under hendes og andre kollegers varetægt har mistet bevidstheden.
I privaten lever hun Sille et liv med løse forhold blandt andet til sin kollega i fængslet Sammi.
Det står i stor kontrast til skuespilleren bag.
Hun har, siden hun var ung, nemlig været i forhold med Thomas Levin, der også er skuespiller.
Parret mødte hinanden første gang til en arbejdsfrokost, men kendte godt lidt til hinanden før det. Derfra gik det stærkt.
− Der var ingen forventninger, men det skabte noget opmærksomhed. Vi snakkede bare godt sammen og havde det helt vildt sjovt. Der gik ikke ret langt tid, før vi blev kærester. Og otte måneder efter var vi forlovet. Ja, jeg var ung, men jeg har helt klart truffet det rigtige valg. Der var ekstrem stor kærlighed lige fra begyndelsen, fortæller Laura Christensen til Alt for Damerne.
Laura Christensen var 23 år, da de blev gift en dag i august på rådhuset.
Siden har de fået sønnen Jacob, 13, og datteren Martha, 6, sammen.
Det er ikke bare forældrene, der har en fod inde i branchen. For parret har tidligere lavet film med begge deres børn. Det var filmen ”Lysår” fra 2021.
Da Jacob var spæd spillede han – ligesom sin mor – med i filmen ”Dirch”. Laura Christensen spillede Hanne Passer, mens Jacob havde rollen som Josephine Passer.