24. jan. 2024
Af Karina Didriksen

Line Franck havde slet ikke set det komme: Sådan friede hendes store kærlighed

Line Franck.
Line Franck.
Foto: Matias Brenø Olsson/DR
Ejendomsmægleren Line Franck fra ”I hus til halsen” giftede sig for et par år siden med sin store kærlighed, Rasmus.

Line Franck mødte for første gang sin store kærlighed i forbindelse med en hushandel, og i dag har de været sammen i 12 år.

Den 41-årige ejendomsmægler fra ”I hus til halsen” er gift med Rasmus Milling, som også er ejendomsmægler.

Parret bor i Aarhus-forstaden Højbjerg med deres to børn og blev forlovet tilbage i 2018.

- Jeg friede herhjemme ved spisebordet den 18. december med en ring og var nede på knæ - 75 måneder efter, at vi havde mødt hinanden, fortalte Rasmus for et par år siden til BILLED-BLADET.

- Det var først der, jeg fattede det. Jeg var rimelig overrasket og havde overhovedet ikke set det komme, fortalte Line Franck om frieriet.

https://imgix.billedbladet.dk/20200221_dm_interview_med_line_franck_037web.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Line Franck og Rasmus Milling er forældre til Martha på seks år og Andrea på syv. Derudover har Line datteren Smilla på 15 år fra et tidligere forhold.

Parret var nødt til at udskyde deres bryllup flere gange på grund af coronakrisen, men i efteråret 2021 kunne de endelig sige ja til hinanden.

De blev gift den 18. september 2021 i Sct. Pauls Kirke i Aarhus.

- Det var fantastisk, at vi endelig fik lov til at holde bryllupsfest, for det var den tredje dato, vi havde sat under corona. Vi ville holde en fest uden restriktioner, og det fik vi lov til, fortalte Line Franck dengang til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/line_franck_bryllup5.jpg
Foto: Privat

Parret arbejder også sammen og har boligrådgivningsfirmaet FRANCK MILLING.

”I hus til halsen” sendes onsdage kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: