Nicolas fra Gift ved første blik indrømmer: Min frækkeste drøm var at lave en Houdini
Da Nicolas Rockland og Katrine Pørtner Karlsen var på bryllupsrejse i ”Gift ved første blik”, blev Nicolas overvældet af, at han og Katrine gik skævt af hinanden.
– Min frækkeste drøm var at lave en Houdini. Jeg flirtede kortvarigt med tanken om at lave et forsvindingsnummer og tage på ferie alene. Men i respekt for Katrine og programmets præmisser blev jeg selvfølgelig og kæmpede for at få det bedste ud af det, siger Nicolas til BILLED-BLADET.
Selv om Nicolas var klar over, at kærligheden og gnisten ikke kom af sig selv, så var det alligevel hårdere, end han havde forestillet sig, fortæller han.
Og det vækkede en frustration hos Nicolas, der gjorde, at han havde svært ved at være sig selv og fik lyst til at flygte fra situationen.
Katrine fortæller til BILLED-BLADET, at det også kom bag på hende, at de havde svært ved at finde hinanden, fordi det gik godt til brylluppet.
Men tanken om at give op på eksperimentet strejfede hende ikke, lyder det.
Du kan se, hvordan det går Nicolas og Katrine og de andre par i ”Gift ved første blik” hver torsdag kl. 20.00 på DR eller DRTV.