Olivia fortæller om akavet øjeblik: Det ser man ikke i Gift ved første blik
I dagens afsnit af “Gift ved første blik” skal Patrick og Olivia til konfirmation i Patricks familie.
Patrick skriver et kort fra dem begge til konfirmanden, hvor han underskriver Olivia som moster.
– Hun skal planmæssigt fungere som moster – tante lyder så grimt, siger han i programmet.
Som det ses, er Olivia ikke helt glad for at få sat den titel på sig – endnu.
– Han havde skrevet tante Olivia – kunne jeg lige møde dem først? Der går han lidt for hurtigt frem, siger hun.
Det fyldte ikke så meget
Derudover er alt godt imellem de to, og Olivia fortæller til BILLED-BLADET, at der er skabt lidt mere drama i programmet, end der egentligt var
– Det fyldte faktisk ikke så meget for mig, siger hun.
Hvad man ikke ser i programmet, er, at de får talt om det.
– Jeg sagde til ham, at det var lidt hurtigt, når jeg ikke havde mødt hende, og så grinede vi af det, siger Olivia.
Patrick: En dejlig Olivia
Konfirmationen går godt, og Patrick var glad for at have Olivia med.
– Olivia bruger tid med min niece. Det er rart. Hun er en god type – det er en dejlig Olivia, jeg har med, siger han i programmet.
Han uddyber til BILLED-BLADET:
– Det er vigtigt for mig, fordi det er en vigtig relation til mig. Det gik rigtig godt til konfirmationen.