15. mar. 2025
Af Pelle Rigtrup

På trods af Søren Pilmarks værtsrolle i Destination X: Dette ville han aldrig have lyst til

Søren Pilmark.
Søren Pilmark.
Foto: Per Arnesen/DR
Søren Pilmark har gennem årene prøvet lidt af hvert, men han ville have det svært med selv at deltage i DR-programmet "Destination X", som han er vært for. Og det er der en særlig årsag til.

Søren Pilmarks cv må siges at være ganske imponerende.

Han har medvirket i en lang række succesfulde film, serier og teaterforestillinger, mens han også har optrådt for tusindvis af danskere med "Ørkenens Sønner".

De seneste år har han også haft stor succes som forfatter med "Varieté"-bogserien, der udkom med første bind i 2021.

For tiden kan du opleve ham som vært og gamemaster i det nye DR1-program "Destination X", men selvom Søren Pilmark virker som en mand, der ikke er bange for at kaste sig ud i nye ting, så ville han have det svært ved at medvirke i "Destination X" som deltager.

Selve quizdelen af programmet tiltaler bestemt skuespilleren, men undervejs udsættes deltagerne også for diverse udfordringer, der blandt andet tæller faldskærmsudspring og bungeejumping.

I første afsnit af "Destination X" skulle fire af deltagerne springe i faldskærm.
I første afsnit af "Destination X" skulle fire af deltagerne springe i faldskærm.
Foto: DR

Og det er på ingen måde noget for 69-årige Søren Pilmark.

- Jeg skal ikke ud i noget, der er farligt. Det er jeg for stor en pivskid til, siger han i et interview med DR.

- Det var nogle barske ting, de her mennesker blev udsat for. De blev tvunget til at tage stilling til forskellige ting, som måske kan være grænseoverskridende for nogle, fortæller han.

Mere om: