29. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Prinsesse Nathalie kunne slet ikke være i det: Uh, nu må I stoppe, det her bliver for meget

Prinsesse Nathalie
Prinsesse Nathalie
Foto: René Schütze
Danmark vandt VM i dressur i 2022, og prinsesse Nathalie blev hyldet efter sejren, selv om hun flere måneder forinden var stoppet som landstræner.

Prinsesse Nathalie har altid været vild med heste, og prinsesse Benedikte og prins Richards yngste datter har to gange repræsenteret Danmark ved OL.

I 2017 opnåede den nu 49-årige prinsesse at blive landstræner for det danske landshold, men det stoppede brat tilbage i 2021.

Ni måneder senere lagde Danmark jord til VM i dressur, hvor det blev til en dansk guldmedalje, og selv om det allerede dengang i sommeren 2022 var længe siden, at prinsesse Nathalie stoppede som landstræner, mente flere, at hun havde en stor del af æren for succesen.

- Hun har ændret sporten til det bedre. Det her var bare at høste frugterne af Nathalies arbejde, siger Cathrine Laudrup-Dufour i ”Mellem hestelort og milliarder”, efter guldmedaljen er kommet i hus.

DR-programmet har med kamera fulgt spidserne inden for dansk dressur gennem mange måneder, og blandt andet var tv-holdet med til VM, og her er det tydeligt, at prinsesse Nathalie fortsat har en stor stjerne på landsholdet. ”Nathalie!, Nathalie!, Nathalie!” blev der råbt efter guldsuccesen, og det var ikke en situation, som prinsessen befandt sig særlig godt i, fortæller hun med et smil i programmet.

Opgavebeskrivelse: H.K.H. Prinsesse Benedikte afholder reception i anledning af VM i Ridesport 2022. Sted: Christian VIII's Palæ, AmalienborgFotograf: Lars H.LaursenJournalist: Ulrik UlriksenOptagelsedato: 2022.09.22
Catherine Laudrup-Dufour og prinsesse Nathalie
Foto: Lars H. Laursen

- Jeg var parat til at finde det nærmeste musehul, siger hun i programmet og fortsætter:

- Jeg vare bare sådan: ”Uh, nu må I stoppe, det her bliver for meget. Kunne I måske lige holde jeres mund”? griner hun.

Da prinsesse Nathalie i 2021 stoppede som landstræner med øjeblikkelig virkning, begrundede Dansk Rideforbund det med, at man ønskede at erstatte landstrænerrollen med et større ekspertteam.

I dag er prinsesse Nathalie fortsat en stor del af dressurverdenen, og hun arbejder blandt andet som personlig træner for Daniel Bachmann.

Alle afsnit af "Mellem hestelort og milliarder" kan ses på DRTV.

Læs mere om: