20. maj. 2021
Af Karina Didriksen

Se billedet: Andreas Mogensen er blevet far til tre

Andreas Mogensen.
Andreas Mogensen.
Foto: Martin Høien
Astronauten Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet i 2015, og siden da er hans familie blevet udvidet.

Der er sket meget i Andreas Mogensens liv, siden han i 2015 blev den første dansker i rummet.

Den 44-årige astronaut, som er aktuel i ”Høgh og astronauten” på DR1, bor til daglig i Houston, Texas, hvor han siden 2016 har været udstationeret af den europæiske rumorganisation ESA ved NASA.

Han deler livet i USA med sin dejlige familie, som er blevet noget større, siden han rejste ud i rummet for seks år siden. Dengang havde han en lille datter, men i dag er han far til tre.

En dejlig familie

Andreas Mogensen og hustruen Cecilie Beyer er forældre til datteren Emily på 7 år samt sønnerne Frederik, 4, og Jakob på 2 år.

https://imgix.billedbladet.dk/andreas_og_boern_privat.jpg
Foto: Privat

- Vi har tre børn nu, så der er gang i den, særligt her under coronatiden, hvor de alle har været hjemme, fortæller Andreas Mogensen til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Vi er faldet rigtig godt til og elsker virkelig at bo i Houston. Vi savner selvfølgelig også Danmark, og vi plejer så vidt muligt at rejse hjem hver sommer. Både fordi det bliver så ulideligt varmt i Houston - så varmt at man næsten ikke kan være udenfor - og for at kunne besøge familie og venner.

Her ses Andreas Mogensen med det seneste skud på stammen, sønnen Jakob på 2 år.

https://imgix.billedbladet.dk/andreas_og_soen_privat.jpg
Foto: Privat

”Høgh og astronauten” sendes torsdage kl. 20.00 på DR1.

Læs mere om: