TV-lægen Charlotte Bøving på sin 50-års dag: Fødselsdag med smerter
De havde knapt været gift et døgn, før det gik rivende galt.
Dagen efter TV-lægen Charlotte Bøving blev gift med sin Pernille i Ho Kirke, styrtede den aktive TV-læge på sin mountainbike og rev sin skulder i stykker og fik en forslået ryg. Men den slags skavanker afholdt ikke Charlotte fra at fejre sin 50 års fødselsdag fire dage senere, hvor hun holdt stor reception i sit lægehus i Varde. Det var samtidig en markering af, at hun har haft egen praksis i byen i 20 år.
- Jeg er på smertestillende medicin, og jeg havde ikke klaret at få det hele op at stå uden den store hjælp fra Pernille og mit personale, fortalte fødselareren, der må have armen bundet op i seks uger.
- Men mon ikke jeg smider slyngen inden, grinede hun med optimisme.
Charlotte Bøving: Godt jeg var i god form
- Jeg er sikker på, det var gået meget værre, hvis jeg ikke havde været i god form og sørgede for at falde rigtigt i styrtet, forklarede Charlotte Bøving, der ikke vil dropppe cyklingen efter styrtet.
- Du holder jo heller ikke op med at leve, fordi du får en diagnose, lød hendes begrundelse, og sygemelding kommer heller ikke på tale.
- Jeg har også haft patienter i dag, sagde fødselaren.
LÆS OGSÅ: TV-lægen Charlotte Bøving har kræft: Jeg er optimist