26. jul. 2019
Af Henrik Salling

Vejrværten Nina Bendixen: For varmt for mig

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nina_bendixen_hj.jpg
Foto: Hanne Juul
DR's vejrvært giver gode råd i sommervarmen.

De sidste dage har landets vejrværter berettet om bedre og bedre vejr, og termometeret vidner om sommerdage og tropenætter.

For vejrværten Nina Bendixen betyder vejret mere end for de fleste, men når solen kommer frem på den blå himmel, kryber Nina gerne i skygge.

Gå med hat

- Jeg går altid med hat. Og skygge er et stort hit hos mig, fortæller vejrværten, som sammen med sine andre kolleger på DR forsyner os med oplysninger om det danske sommervejr.

- Jeg er faktisk slet ikke glad for hedebølge. Til gengæld elsker jeg sommerregn, siger Nina, som sørger for at drikke rigelig med vand. Et råd, hun gerne giver videre.

Masser af vand

- Start med at drikke vand fra om morgenen - og ikke først, når man er på vej til stranden. Og så er det en god ide altid at have en vandflaske med sig, fortæller Nina, som har endnu et råd til de varme danskere.

- Under en hedebølge er det i øvrigt tilladt at spise lidt flere is end normalt. Specielt hvis man som jeg har små børn.

Nina Bendixen har sammen med sin mand, Lasse Lefevre, døtrene Molly og Uma.

Læs mere om: