22. sep. 2024
Af Pelle Rigtrup

Rasmus Bruun fra Operarejsen: Her er hans private kærlighed

Rasmus Bruun.
Rasmus Bruun.
Foto: Søren Jul Lamberth
Rasmus Bruun er lige nu aktuel i tredje sæson af serien Operarejsen". Privat danner han par med en kvinde, som han har været sammen med i mange år.

Hver søndag kan du på DR2 og DRTV se Rasmus Bruun, Frederik Cilius og Allan Gravgaard Madsen i tredje sæson af "Operarejsen".

Her rejser trioen rundt i USA for at opleve kulturen og operaen i landet.

I serien er det tydeligt, at de tre rejsekammerater kender hinanden rigtig godt - og de har da også kendt hinanden i mange år.

Allan Gravgaard Madsen, Rasmus Bruun og Frederik Cilius i "Operarejsen".
Allan Gravgaard Madsen, Rasmus Bruun og Frederik Cilius i "Operarejsen".
Foto: A&M Productions

I privatlivet danner Rasmus Bruun også par med en, han kender særdeles godt.

Han er nemlig gift med Bodil Bruun Homburg, og siden 2012 har parret også haft titlen forældre, da datteren Lilli kom til verden.

Efterfølgende har de også fået døtrene Iben og Rose.

Og netop Rasmus Bruuns familie var altafgørende, da han under optagelserne til anden sæson af DR-serien "Orkestret" blev ramt af stress.

Det kan du læse om i artiklen herunder.

Læs mere om: