26. mar. 2025
Af Louise Rømer

Jeanette Ottesen blev ramt af en shitstorm: Bryder sammen foran kameraet

Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis og Jeanette Ottesen
Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis og Jeanette Ottesen
Foto: Lars H. Laursen
Jeanette Ottesens bog skabte overskrifter i 2021, og nu erkender den tidligere svømmer, at passagen om Lotte Friis aldrig skulle have været med.

"Fri" udkom i 2021 - det var titlen på den tidligere svømmer Jeanette Ottesens selvbiografi, men bogen skabte nok en del overskrifter, som Jeanette ikke havde forudset.

I "Fri" var der nemlig en passage, der handlede om hendes mobning af kollegaen Lotte Friis, hvor Jeanette også omtalte Lotte som et "klassisk mobbeoffer".

I et interview med TV 2 erkender "Spillet"-deltageren, at den del aldrig skulle have været med i bogen.

- Men kritikken omkring hvordan den her halve side er skrevet i min bog. Den synes jeg faktisk er berettiget. Jeg synes, at det var en hård måde at skrive på. Og jeg ville ønske, jeg kunne tage den her halve side ud, indrømmer Jeanette.

I selvsamme interview fastslår hun ligeledes, at mediestormen udløste angst hos hende.

- ... Jeg har levet med angst lige siden, faktisk. Det gør mig helt ked af det. Det var ikke lige meningen, siger en grædende Jeanette, der bliver nødt til at afbryde interviewet.

Mere om: