
40 års forskel på tv-par: ”Vi kunne godt komme op at toppes”
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Hør, om parrets vidt forskellige forventninger til deres fælles tv-flugt i videoen herover.
I den 6. sæson af tv-programmet ”Jaget Vildt – Kendte på flugt” er skuespiller Bjarne Henriksen og influencer Melissa Bentsen blevet teamet op, og de skal sammen flygte fra et hold af professionelle efterforskere.
Der er 40 års forskel på tv-parret, som mange måske forbinder med TV 2-programmet ”Forræder”, hvor de blev tætte venner.
Og det bliver også hurtigt rimelig klart for enhver, der ser ”Jaget Vildt”, at det umage par er meget forskellige og desuden ikke er helt enige om, hvordan de skal håndtere flugten.
Melissa Bentsen er meget opmærksom på, om efterforskerne er sporet på hende og hendes flugtmakker, hvorimod Bjarne Henriksen tager tingene i et meget roligt tempo og ikke går så meget op i, hvor efterforskerne befinder sig.
- Jeg går ind for langsom flugt, lyder det fra Bjarne Henriksen i 2. episode af programmet, hvortil Melissa Bentsen svarer:
- Nej, det gør du ikke. Der skal to til tango. Du er min tangomakker.
Hør parret fortælle om deres forskellige måde at tackle tv-flugten i videoen i toppen af artiklen.
”Jaget vildt – Kendte på flugt” kan ses på streamingtjenesten Max og på Kanal 5 hver torsdag klokken 21.
Foruden Melissa Bentsen og Bjarne Henriksen, medvirker også skuespillerne Stephania Potalivo og Neel Rønholt, politibetjentene Vlado Lentz og Christian Berthelsen og komikerne Uffe Holm og Torben Chris.

