20. feb. 2025
Af Simone Baadsgaard

Næsten ikke til at kende: Se tv-pars vilde forvandling

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Se Melissa Bentsen og Bjarne Henriksens udklædning i videoen herover.
Video: Warner Bros. Discovery
Melissa Bentsen og Bjarne Henriksen tager alternative midler i brug for ikke at blive genkendt i den nyeste episode af ”Jaget Vildt – Kendte på flugt”.

Skuespiller Bjarne Henriksen og influencer Melissa Bentsen er lige nu aktuelle i Kanal 5-programmet ”Jaget Vildt – Kendte på flugt”, hvor de sammen forsøger at skjule sig fra et hold af garvede efterforskere.

I den 3. episode af tv-programmet søger de tilflugt i Valby hos deres fælles ven Tinus de Schunard.

- De kan ikke finde os i det her cirkus, siger Melissa Bentsen om vennens lejlighed, der er fyldt med farverige kostumer og fyldige parykker.

Tinus de Schunard er nemlig dragqueen, og da tv-parret forlader Tinus’ lejlighed, er deres udseende i den grad ændret.

De har nemlig klædt sig ud som ”Stefanie” og ”Carlo”, som de kalder sig selv i en video, de lægger på Instagram efterfølgende.

Se klippet af deres kreative forvandling i videoen i toppen af artiklen.

”Jaget vildt – Kendte på flugt” kan ses på streamingtjenesten Max og på Kanal 5 hver torsdag klokken 21.

Foruden Melissa Bentsen og Bjarne Henriksen, medvirker også skuespillerne Stephania Potalivo og Neel Rønholt, politibetjentene Vlado Lentz og Christian Berthelsen og komikerne Uffe Holm og Torben Chris.

Mere om: